På besøg hos Clausholm Lady Java

29.12.19:
Vi har idag været på besøg på Sportsrideklubben Lerbæk, hvor Java står opstaldet.
Java og Julie ser så fine ud sammen, og vi ser en lille pige, som bare knuselsker den lille røde Lady, det er så skønt.

Endnu en legekammerat

22.12.18:
I dag ankom hingsteføllet Bøggilds Belfast. Belfast er et DV-føl efter den tyske hingst Bon Coeur og morfar er elitehingsten Crelido.
Belfast skal stå her indtil han skal til Norge.

Camilla Birkeland Tidemansen har købt ham med henblik på ny dressurhest til sig selv.

Ny legekammerat

15.12.18:
I dag er Calinaya Petite Nobility ankommet. Hun er kommet her, fordi Callista jo er eneste hoppeføl, og så kan de to gå sammen, når hingsteføllene bliver for strenge.
Calinaya er et DSP-hoppeføl, som iøvrigt har samme far som Callista, nemlig FS Calimero. Hun tilhører Nille Thomsen i Ålborg. 

Clausholm Lady Java er nu udlånt

16.12.18:
Det er idag besluttet, at Julie gerne vil have lov til at ride på Java , og hun er derfor udlånt til Julie i de næste år, og hvor bliver det godt, tror jeg på . Glæder mig til at følge dem på sidelinien.
Følg med på Facebook via linket HER

Clausholm Lady Jave på prøve

09.12.18:
Vi har i dag været i Frederikshavn, nærmere bestemt på Sportsrideklubben Lerbæk.
Der går lille Julie på 8 år til ridning. Hun har fået lov til at prøve Java de næste 14 dage, for at se, om det kunne være et godt match.
Det bliver da rigtig spændende, håber det bedste .

Clausholm Lady Java til måling

01.12.18:
Øv øv øv, ingen kat.III pony til mig. 
Java har i dag været til DRF-måling og Java blev målt til 132 cm. Kunne ikke lige slappe af, da der var meget uro uden for på gårdspladsen, med anden pony, som vrinskede og vrinskede. Havde ellers målt og målt herhjemme,men sådan skulle det ikke gå. Er nu stadig glad for min bette pony.

Lykkebo Concordio til stævne

03.11.18:
Vi var en tur i Arden Sports Rideklub og se Anna og Concordio til stævne.
De red først deres anden LB1, som gav en placering som nr 2 med 67.419 %. Der ud over startede de i Arden Cup 1.afd. på hold, hvor de i dag red i LC2 med en placering indeviduelt som nr 4 med 68.913 %. Dagen efter red de 2.afd. også i LC2, og der blev det desværre nogle dyre procenter i de der galopanspring, det gav et resultat på 61.957 %, og ingen placering i dag.

Byttedag

02.11.18
Så er blev føllene endelig taget helt fra mor. Diva er kommet over til Pernille, så hun har de to mødre, og Charlie er kommet her over på Lykkebo, så har jeg alle tre føl . Så må Java være tante i flokken.

Lykkebo Diamond helt solgt

31.10.18:
Så er Lykkebo Diamond ikke ejet af mig mere, men fuldt ud ejet af Lone, Cecilie og Victoria.
Han flytter dog ikke endnu, da han har fået lov til at blive boende her på stedet indtil foråret, i kendte omgivelser.

Lykkebo Darleen til stævne

27.10.18:
I dag har Lykkebo Darleen og Michell Hudecek Nielsen igen været til stævne. De var til klubstævne i Tobøl Rideklub.
De startede en LD2 til 65 % og første LC1 til 62.600 %, ingen placeringer denne gang .

Lykkebo Darleen til stævne

20.10.18:
I dag har Lykkebo Darleen og Michell Hudecek Nielsen igen været til stævne. De var til klubstævne i Vorbasse Rideklub.
De startede en LD1 til 68.333 % , som gav en 6.plads og 1.uplac.og en LD2 til 69.048 %, som gav en placering som nr 5, og deres første roset. 

Lykkebo Darleen har stævnedebut med sin rytter Michell

30.09.18:
I dag har Lykkebo Darleen og hendes rytter Michell Hudecek Nielsen haft deres fælles debut til stævne. De var til stævne i Helle Rideklub.
De startede en LD1 til 66.944 % og en LD2 til 68.333 %, det er vist godkendt. Det gav ingen placeringer, men erfaring er altid godt at have med i bagagen.

Clausholm Lady Java hjemme igen

25.09.18.
Øv altså. Har i dag hentet Java hjem igen. Christian havde ikke lysten til at skulle ride to ponyer, så derfor har jeg hentet Java hjem igen. Havde ellers rigtig store forventninger til de to. 
Nu får hun lov til at gå lidt, hun er tilmeldt ponymåling her d. 1.12. og så må vi se, hvad der så skal ske, om hun skal ifoles til foråret, eller jeg måske skal se , om der er en lille rytter, som er lidt ældre, som magler en lånepony.

Lykkebo Double Up har stævnedebut

22.09.18:
Lykkebo Double Up har med sin ejer Line Marianne Bach Meier startet til det aller første stævne.
De har startet til DSP's kvalifikationsstævne til championatet i Egum. 
De gjorde det endda meget meget flot, de indkasserede flotte 82 %.
Karaktererne var 7.5 for trav, 8.5 for skridt, 8 for galop, 8.5 for ridelighed og 8.5 for kapacitet.
De ligger nu foreløbigt som 2.bedste af samtlige startende ponyer. 

Lykkebo Concordio til stævne

22.09.18:
Anna og Concordio har i dag været til stævne på ANE i Ålestrup
De red en LC2 til 66.194 % og debut for dem begge i en LB1 til 64.304 %, og blev her første uplacerede.

En sorgens dag

10.09.18:
Måtte i aften tage den sværeste beslutning af alle, Beverly måtte aflives. Hun havde været inde til aften og så lidt krybbefoder, som hun var vant til, intet at se på hende, men hun smider sig øjeblikkeligt, da hun kommer ud igen. Dyrlægen kommer, og kan med det samme konstatere, at det er skidt, og behandler for kolik, muligvis tarmslyng, som det viser sig, at det desværre er. Efter knap tre timer har Beverly så stærke smerte, at alt medicin og smertestillende slet ikke virker. En nødvendig men meget svær beslutning om aflivning var pludselig ikke svær, da vi intet kunne stille op, andet end afslutte smerterne på mest humane måde. 
R.I.P. Beverly
Syntes efterhånden jeg har taget min part af uheld i år med hestene. Ingen føl til næste år, samt tab af min bedste hoppe.

Lykkebo Concordio til stævne

08.09.18:
Anna og Concordio har i dag været til stævne i Nibe.
De red en LC1 til 65.400 % og en LC2 til 66.522 %, og blev her første uplacerede.

Lykkebo Diamond til Eliteskue

01.09.18:
Selv om Diamond havde katalog nummer 13, så betød det heldigvis ikke uheld.
Diamond blev udtaget til Finalen, og stod her som en af de tre bedste føl i år i DSP.
Han blev ligeledes udnævnt som det bedste nordjysk avlede føl.
Se hans beskrivelse på hans egen side HER

Lykkebo Concordio til stævne

18.08.18:
Anna og Concordio har været til stævne i Nejst.
De red en LC1 til 63.400 % og en LC2 til 66.087 %, ingen placeringer.

Det er hårdt at komme igang efter fødsel

17.08.18:
De fede må svede, og det gjorde Diva. I dag red Pernille for anden gang en  lille tur på Diva.
Hun var i forrige uge med Pernille ovre ved Daniel Cassøe, hvor han lige skulle hoppe på hende de første par gange. Hun har trods alt kun været redet den måned, hvor hun gik stationsafprøvning for mere end to år siden. Hun var så flink, ingen afsidning eller noget til rytteren. 

Nye oplevelser til Clausholm Lady Java

16.08.18:
Clausholm Lady Java er i dag afleveret hos HCassøe Horses i Farstrup. Daniel og Sidse's søn Christian på 6-år skal prøve at ride lidt på Java, og med så hestekyndige forældre bag, så kan det kun blive godt.
Håber så meget, at de vil blive et godt match, så de kan komme ud og ride nogle stævner sammen. . 

Lizette stadig i fol

14.08.18:
Lizette blev i dag håndprøvet. Hun er stadig ifol ved springhingsten Con Carazon fra Stutteri Volstrup med termin d. 2.maj 2019

Charlie PL til følskue

12.08.18:
Pernille har været til Følskue i Dansk Varmblod med Charlie. Han blev desværre ikke udtaget til finaleringen, fik ikke vist sin supergode galop, da mor absolut bare tonsede rundt i hallen. 
Han blev ved samme lejlighed besigtiget og chippet, samt fik taget hårprøve til DNA
Se hans karakterer på hans egen side HER

Lykkebo Concordio til stævne

11.08.18:
Så kom Anna og Concordio til stævne igen. De var en tur i Langå til D-stævne.
De startede først en LC1, hvor de blev første uplacerede med flotte 71.200 % og dernæst blev de placeret på 2.plads i LC2 med 71.957 %

Føllene afsted til Følskue

10.08.18:
Lykkebo Diamond og Lykkebo Callista har i dag været afsted til følskue i Dansk Sports Ponyavl på Finstrupgaard .
Callista blev bedømt med 7.5 i helhed, da hun var lidt knap i sine rammer på dagen.
Diamond derimod faldt mere i dommernes smag og blev sat på fløjen, samt udtaget til Eliteskuet. De blev ved samme lejlighed besigtiget og chippet.
Se mere på deres egne sider HER

Clausholm Lady Java har været til kåring

10.08.18:
Clausholm Lady Java har i dag været til kåring i Dansk Sports Ponyavl.
Hun bestod sin rideafprøvning i springdisciplinen, flot redet af både Rebecca Jespersen, som har forberedt hende der frem til, samt af testrytter Karina Kristiansen.
Se hendes resultat på hendes egen side HER

Beverly stadig drægtig

07.08.18:
Beverly blev i dag håndprøvet og er stadig drægtig 

Drengebesøg

01.08.18:
Har i dag været på besøg i Silkeborg, nede for at se til Dirty Dancing og Charmonix.
De er vokset godt her hen over sommeren, og er et par flotte drenge . 
Stadig søde og velopdragne. Nye billeder kan ses på deres egne profiler 
Charmonix HER og Dirty Dancing HER

På besøg hos Clausholm Lady Java

18.07.18:
Var lige oppe på Hjallerup Rideskole og se Rebecca ride på Java.
Det var en dejlig oplevelse at se, hvordan Java er begyndt at finde ud , hvordan man rigtig går til ridning. Er ganske stolt af den lille pony. Bliver så spændende til sadelkåringen om 3 uger. 

Cocktail Lykkebo har folet

16.07.18:
Mit sidste Dansk Varmblodsafkom Cocktail Lykkebo, som er kåret i RDH , som rejste til Norge som 2-års , hun blev sidste år ifolet ved springhingsten Balou DVH 1134. 
Cocktail folede natten til mandag ,d.16.07.18. En tilsyneladende kompliseret foling, hoppen fik indre blødninger. Der blev gjort alt, men Cocktail overlevede desværre ikke mere end et døgn. 
Hun fik et fint lille mørkebrunt hoppeføl, som  hedder Cocktail's Baluba. Hun ejes af Ellen og Vidar , sammen med Cocktails faste rytter Kristin Akerholt.
Baluba har fået en ny "mor" samme aften, som Cocktail var døde .

Clausholm Lady Java sat i ridning

08.07.18:
Så er Java sat i ridning hos Rebecca Jespersen i Hjallerup. 
Java skal fremstilles til sadelkåring fredag d. 10.august i DSP på Finstrupgaard. 
Fik også idag blodprøveresultatet på Java, at hun ikke var drægtig.
Hun har ikke vist nogen brunst overhovedet her hen over sommeren , efter en meget slem bughindebetændelse lige efter hun blev scannet i maj. Har gået ved hingst i tre uger uden resultat. Nu venter vi og ser til næste år, om ikke det hele fungerer normalt igen.

Lykkebo Concordio til stævne

24.06.18:
Anna og Concordio var i dag til stævne i Rebild Sportsrideklub. Et D-stævne med en LC2-klasse -Rebild Cup 2.afd. 
Det blev en lidt spændende tur rundt, Anna var væltet på cykel dagen før, og havde desværre ondt i sit ben, det kunne knægten jo så desværre hurtig spotte, og var mega ulydig. 
De fik  63,696 % og blev nr 6ud af 9. 
De må bare afsted igen, og få noget rutine. Det var deres første udendørs stævne overhovedet.

Lizette er også drægtig

19.06.18:
Så blev Lizette også scannet drægtig, med termin d. 2. maj 2019 ved den skimlede 3-års Con Carazon fra Stutteri Volstrup
Se mere om hingsten HER

Beverly drægtig

11.06.18:
Jaaaa, så er Beverly scannet drægtig ved Mr. Golden Watson SPH 234, med termin 26.april 2019. 

På besøg hos Lykkebo Double Up

10.06.18:
Fik pludselig muligheden for at komme på hestetur i dag, sammen med Charlotte, en af "mine" hestepiger. Hun skulle se på en welsh moutain ponyhoppe, som hun har købt hos Stutteri Fakla, og manglede lidt selskab på vejen derned af.
Så jeg benyttede mig af tilbudet, og da der ikke var langt fra Stutteri Fakla og så ud til Line, hvor Double Up bor, så måtte vi en tur der omkring.
Hvor er han blev en stor flot pony. Det bliver spændende at se ham til september til kval i Egum, glæder mig helt vildt.

Lizette er insemineret

29.05.18:
Lizette er i dag insemineret ved den 3-årige skimlede hingst Con Corazon , tilkendt bedækningstilladelse  i Dansk Varmblod i foråret. Han er desuden kåret i Mecklenburg og Oldenburg. Han blev udnævnt til Reservesieger i Mecklenburg og præmiehingst.Con Corazon er en Cornet Obolensky søn, lavet på en Pilot-hoppe. 
Læs meget mere om hingsten, som ejes af Stutteri Volstrup v. Henning Jensen, Volstrup ved  Svenstrup HER

Beverly endelig hjemme igen

28.05.18:
Så fik vi hentet Beverly hjem fra inseminering. Nu håber vi på et lille gylden føl til næste sommer, hvis alt går vel .

Lykkebo Diamond solgt

20.05.18:
Da gik det lige lidt hurtigt da 🤪
Satte Lykkebo Diamond til salg i DSP salgs-gruppen. Der var øjeblikkelig enorm stor interesse for min smukke frække knægt. 
Han skal flytte til Sjælland hos en familie, som jeg tror på kan tilbyde ham det hjem, som jeg ønsker for en pony . En spændende fremtid venter, når han skal flytte herfra omkring 1.november . Ønsker Lone og Cecilie tillykke med købet af Diamond. 

Beverly til inseminering

18.05.18:
Så fik jeg kørt Beverly til inseminering. Hun står hos Niels Grøndahl i Støvring, der får vi en super god service, af en meget erfaren hestemand. 
20.05.18:
Beverly er nu insemineret første gang ved den 3-årige fløjhingst i år i DSP, Mr.Golden Watson SPH 234. En flot og velgående palomino-hingst, som også blev kåret i Schleswig Holstein . En hingst med et super godt temperament, som er så vigtigt, når det er til børn at vi avler.

Lykkebo Diva har folet

15.05.18:
Diva har folet i dag, her til morgen. Hun har fået det yndigste lille røde hoppeføl, med blis og 4 hvide sokker. Hun skal hedde Lykkebo Callista. Hun vil få sin egen side HER .
Diva måtte lige have hjælp til at få efterbyrden fjernet, da den desværre sank ind igen. 

Øv øv øv

11.05.18:
Øv, Java blev scannet, og hun var ikke ifol. Jeg vidste det næsten på forhånd, da hun viste brunst, da hun blev hentet hjem søndag og kom ud sammen med mine hopper mandag. 
Hingsteejer mente dog, at det sikkert var fordi hun var blevet flyttet. Så nu må hun afsted igen lidt senere.
Så kunne hun jo også lige få ordnet tænder .

Lizette har folet

02.05.18:
Så kom det længe ventede føl efter Lizette og Volstrups Cash endelig. 
Det blev som ventet et smukt hingsteføl, lys brun med blis.
Alt forløb lige efter bogen, og Pernille kan nu kalde sig opdrætter af det første føl af egen avl.
Der kan ses mere på føllets egen side HER

Så kom Clausholm Lady Java endelig hjem

29.04.18:
Rideskolen i Brovst havde i dag løsspringningsdag. det var vi da nødt til at prøve med Java.
Det var hun bare rigtig dygtig til .
Da hun alligevel skulle hjem i morgen, så tog vi traileren med i dag, og hun kom med hjem. 

Beverly har folet

25.04.18:
Vi var afsted for at få Java bedækket i eftermiddag, og jeg vidste, at Beverly nu var ved at gøre klar til at fole. 
Årets første føl er født. Det blev Beverly som kom først, selv om hun faktisk er den, som har termin sidst. Hun fik idag et skønt palominofarvet hingsteføl. Han er født kl. 20.30. 
Alt forløb som det skulle, og han var meget kvik til at komme op og stå, finde mælkebaren, samt få skidt første gang. Beverly smed efterbyrden , så det var også på plads, inden jeg kunne finde ro til at gå i seng kl. 01.00.
Hingsteføllet har fået sin egen side, som kan ses HER

Så er vi igang

23.04.18:
Så er Java bedækket første gang ved den franske hingst De l'Aurore Whisper In The Wind, som Ann Louise har . 
Det bliver et lille spændende føl forhåbentlig.

Hårdt at gå til ridning

08.04.18:
Nu er den første uge gået. Java har lært at blive longeret og gå med sadel, samt at have Maria hængende på ryggen, samt hun stiger op og står i stigbøjlen, så det skal nok blive godt.

Ny hoppe på Lykkebo

01.04.18:
Pernille og jeg har været på indkøb i dag.
Jeg kom til at købe en smuk welsh B. ponyhoppe på 5 år. 
Hoppen hedder Clausholm Lady Java , og er købt hos opdrætteren Ann Louise Jørgensen på Clausholm Stud ved Brovst. 
Hun er kørt direkte i tilridning, da jeg forventer, at hun skal sadelkåres i DSP i august. 
Hun skal rides en måned nu, så skal hun tilbage til Clausholm og ifoles. Senere i ridning igen, så hun kan blive klar til kåringen i august. 
På sigt skal hun så gerne blive en fin ridepony til Signe. 
Følg Clausholm Lady Java på hendes egen side HER

Lykkebo Concordio til stævne

24.03.18:
Anna og Concordio har i dag været til stævne i Uggerhalne Sportsrideklub. De red her LC2 til 69.565 %, og blev placeret som nr 2. En total cool pony, som er upåvirket af, at det er et fremmed sted.Det er kun tredje gang, at Anna og Concordio er udenbys at starte. Stort tillykke med det flotte resultat.

Familieforøgelse på Melhøj

23.02.18:
Springhesten er slagtet, ridningen er sat i standby. Det er der bla. denne forklaring på. 
Pernille har her til morgen kl. 5.54 født den vidunderligste pige på 4080 g og 53 cm. Hun hedder Signe Lynge Lauritzen. Yes , en ny lille rytter er født .

Stort tillykke til Pernille og Søren med Signe

Lykkebo Concordio til stævne

03.-og 04.02.18:
Anna og Concordio har været til D-stævne hjemme i deres egen klub i Arden.
De startede lørdag LC1, hvor de blev placeret som nr 4, med 68,8 %. Søndag startede de også en LC1, hvor de vandt klassen med 67.2 %. Stort tillykke med det flotte resultat. 

Elitestatus nu også officiel

03.02.18:
Så fik jeg også det officielle på plads med Beverly's elitestatus på DSP's Generalforsamling i dag. 

Drengene er flyttet hjemmefra

27.01.18:
Så kom dagen, hvor Dirty Dancing og Charmonix er flyttet hjemmefra.
De var mega søde at læsse, gik lige op i traileren, og tog turen til Silkeborg så flot.
Hvor er det dejligt, at de er så nemme. Det belønner sig at have sådan et par knægte med ud at køre i trailer som små føl, og vant til at blive håndteret.

Mac Cleveland er blevet aflivet

02.01.18:
Det er aldrig en skøn beslutning at skulle tage, men nu er det sket. Mac blev i dag sendt over regnbuen. Det var det bedste for ham. RIP gamle dreng, du vil være savnet <3

Seneste kommentarer

25.03 | 11:44

hejsa. har i nogle ponyer til salg pt

16.03 | 17:09

De 4 føl født hos dig, er de ikke registreret i DV, kan nemlig kun se 4 afkom på hende ialt . 3 født hos Poul Erik, og så din Chili

16.03 | 17:00

Hej Irma,
Har aldrig fået svaret dig, men der kom lige en anden besked, og så dukkede din jo op igen.
Jeg kan se, at Chilli Nørrekær har været aktiv ved stævner i 2018 og 2019 i både spring og dressur

16.03 | 16:52

Hej Christina,

Britta har aldrig haft et føl efter A-Dur, som hed Majbritt

I 92' havde Britta hingsteføl efter Seewind.

Del siden