Året 2017 er gået, og vi kan se tilbage på mange dejlige øjeblikke.
Pernille fik hestene hjem på Melhøjvej, det var stort for hende og Søren.
Her på Lykkebo fik vi to dejlige føl, hvoraf vi var så heldige, at vi senere på året kunne tage hjem fra Eliteskue i Ikast med Danmarks 2. bedste sportspony hingsteføl. 
Beverly blev Elitehoppe.
Pernille fik ifolet Lizette ved Volstrups Cach, og venter føl sidst i april. Jeg fik Beverly ifolet ved Dating AT igen, Diva er ifolet ved FS Calimero, og ja, de må også rigtig gerne få et hoppeføl, to af de gyldne, tak, he he .
På den mere trælse side af hesteverdenen, der kom jo så desværre Mac. Han fik konstateret ringfod i røntgengruppe 4 , og det blev besluttet at stoppe hans ridekarriere på springbanen. 
Desværre er det gået stærk med tilbagefald for Mac, og han skal desværre sendes på den anden side, lige efter nytår. 
Det allerstørste i 2017 er dog i en helt anden kategori. Pernille og Søren venter baby, med termin aller først i marts 2018. 
Hermed ønskes alle følgere her på siden et rigtig godt Nytår , håber vi ses igen til næste år.

27.12.17:
Så blev alle fire ponyer vaccineret, Diva fik ordnet tænder, og Diva og Beverly blev også lige tjekket for en sikkerheds skyld. Jo, de var stadig ifol, som forventet .

 

07.11.17:
Fik lige en lille hilsen fra Stutteri Lykkehøj, skønt at se, at Cézanne endelig er i fint huld , og nu trivedes i flokken , sammen med sine halvbrødre.

04.11.17.
Nu er det vist tiden til en lille opdatering.
Har i dag fået en lille hilsen fra Anna og Concordio. De har redet ved deres klubstævne i Arden i LC1, hvor Anna red uden sadel, da de stadig venter på ny sadel til Concordio. De red til hele 74,4 % og vandt klassen, hvor der var 12 startende. Mega flot, og stort tillykke til Anna og Concordio.
de har været meget uheldig med en sadelmager, som ikke har formået at tilpasse sadel ordentlig til Concordio, så han har gået uden sadel hele sommeren. Nu har familien valgt en anden sadelmager, og venter nu på ny sadel. Håber det bliver godt, så de to kan komme rigtig i gang med at komme ud og vise, hvor dygtige de er blevet.
Her på Lykkebo sker der ikke så meget i tiden. Føllene er igang med fravænning, som de ikke er helt tilfredse med. Hopperne trivedes fint. Det bliver spændende med to ponyføl igen til sommer her på stedet, samt et DV føl hos Pernille.
Kan da også lige nævne, at der ikke bare ventes føl på Melhøjvej til foråret. Pernille og Søren venter en lille pige til først i marts. Så der bliver meget at se til, til foråret kommer.

03.09.17:
Lykkebo Darleen har idag været til sit første stævne med sin ejer Karla Henningsen. De har derfor startet mod store heste. De startede en LC1 i Rødekro, hvor de fik 62.600 %. En okay debut, da Darleen lige syntes, at den godt kunne nå at smutte uden til banen og ind igen, he he 

26.08.17:
Vi har i dag været til DSP's Eliteskue i Ikast med Lykkebo Charmonix.
Se hvordan det gik på hans egen side HER

18.08.17:
Lige et lille billede fra Fyn. Så smuk hun er blevet, lille Lykkebo Akita. 

16.08.17:
Nyt fra Norge, nu lykkedes det endelig at få Cocktail Lykkebo ifol ved springhingsten Balou fra Stald cajus i Gram. Det bliver så spændende med sådan en kombination , forventet termin omkring  1.juli 18' .

18.08.17:
Så fik Pernille håndprøvet Lizette, og hun venter stadig et spændende føl efter Volstrups Cash sidst i april 18'.

15.08.17:
Så fik jeg endelig et billede af Césanne. Han har nu smidt følpelsen, og har taget mange kilo på igen. I pinsen, hvor vi var nede på Lykkehøj med Diva til bedækning, så vi en meget underernæret plag, som slet ikke var på toppen, total slukket . Det var en meget ked af det opdrætter, som kørte hjem den eftermiddag. Vi fik en snak om ham, og de tog hånd om ham, omend det var alt for sent, men nu ser han okay ud, og har fået livsglæden igen.

11.08.17:
I forbindelse med Følskuet på Finstrupgaard så vi også guldmedaljehoppen Catalina, som jo er afkom af Beverly. Hun stillede i dag med sit hoppeføl Munkebo's Madame Curie efter FS Calimero. 
Hun blev anden bedste hoppeføl, og også udtaget til Eliteskuet om to uger. De er ejet af Tina Munkebo i Struer, og vi siger herfra tillykke med det flotte resultat.

11.08.17:
Vi havde i dag begge føllene med til Dansk Sports Ponyavl's Følskue på Finstrupgård.
De var et par søde drenge at have med, omend de da lige fik vist, at de altså er drenge. Lidt ligesom mine hingsteføl altid plejer at være. 
Dirty Dancing blev oprangeret som nr 3 i holdet, og Charmonix blev da lige Dagens Hingsteføl, og blev udtaget til Eliteskuet. Er nu ganske godt tilfreds med de to drenge.

16.07.17:
Pernille og Mac var i dag til ringridning ved Slettestrand, sammen med Dorthe på Anastacia. Mac og Anastacia kan man sagtens se på, at de er gamle venner. 
Pernille fik prøveringen, og så en stor og to små ringe. 
Mac havde sin egen fest, og syntes det var fedt at være til ringridning

04.07.17:
Så blev Beverly scannet igen, og der er stadig en lille Dating AT baby derinde. 

23.06.17:
Så blev Beverly og Diva også scannet drægtige, hvor skønt :-)
Beverly skal dog lige scannes igen om 10-11 dage, da der lige som sidste år var en cyste, som driller.

13.06.17:
Så er første hoppe scannet drægtig. Lizette er scannet drægtig og venter jo så føl omkring d. 22.april 2018 efter Volstrups Cash. Så spændende for Pernille, at hun nu skal avle, sit første føl og sin forhåbentlig kommende springhest selv .

12.06.17:
Så fik vi hentet Beverly hjem igen. Det blev heldigvis ikke til nogen "split-brunst" så nu håber vi bare på, at hun holder denne gang.

10.06.17:
Så fik vi Diva hentet hjem fra Lykkehøj. Hun blev bedækket mandag og onsdag, og så var det slut.
Beverly blev insemineret torsdag, og blev lige scannet fredag for at se, om ægget var gået. Det var det, men der var desværre et æg mere undervejs. Derfor blev det besluttet, at hun lige skulle blive til mandag, hvor dyrlægen så lige vil undersøge hende igen, for og se, om ikke det nye æg så forhåbentlig er gået til grunde.

07.06.17:
Så blev Beverly scannet, og hun var descærre ikke i fol, men i begyndende brunst.
Turen går igen ned til Niels Grøndahl for inseminering. Øv altså .

05.06.17:
Så er Diva afleveret hos Stutteri Lykkehøj i Skjern. 
Hun blev sprøjtet i brunst i fredags, for om ikke vi kan få hende rykket lidt frem med ifoling.
Hun er blevet bedækket første gang i dag ved FS Calimero. 
Jeg var jo også rigtig spændt på at se Césanne igen, har jo ikke set ham siden, at Jens og Helle hentede ham i oktober sidste år.
Det var desværre et meget skuffende syn, som mødte mig. Den var tykmavet og underernæret, men den gik jo sammen med tre andre, og de så almindelige ud. Vi snakkede lidt om det, jeg syntes jo det er mærkeligt, at han slet ikke trivedes. Håber sommergræsset vil redde ham. 

26.05.17:
Så blev det dagen, hvor Line havde besluttet at Double Up skulle blive vallak. Han var så hingstet efterhånden, og blev meget stresset. Derfor blev det besluttet, at han ville få det meget bedre som vallak, og der kunne blive ro på ham. Nu får han en måneds ro, og så vil Line begynde så småt at ride ham lidt igen.
Lizette er insemineret i onsdags og igen i dag, formodentlig for sidste gang . Spændende.

22.05.17:
Så blev det Lissi's (Lizette ) tur til at blive insemineret. Hun er i dag insemineret første gang ved Volstrups Cash DVH 1071. En hingst som vist ikke behøver nærmere præsentation, men der kan da bl.a. nævnes at han er kåret med sølvmedalje, bestod med de bedste karakterer i springdisciplinen i sin årgang,  har deltaget ved UVM i Zangersheide, deltaget ved JBK flere gange. En hingst, som der forventes at kunne være et godt match til Lissi. Forventning om en ny springhest til Pernille.

22.05.17:
Så er Beverly færdig og hentet hjem igen. 

20.05.17:
Beverly blev i dag insemineret ved Dating AT . Jeg må simpelthen have en mere som Dirty Dancing, hoppeføl er bestilt, he he .

18.05.17:
Fik lige en hilsen fra Line og Double Up. Hun har i dag selv været oppe og ride på ham for første gang . De ser godt ud sammen, glæder mig til at se, hvad de kan udrette hen over sommeren .

18.05.17:
Så fik jeg afleveret Beverly hos Niels Grøndahl, hvor hun skal insimineres ved tyske Dating AT igen, når hun er klar. Tror hun er i brunst allerede nu måske :-)

15.05.17:
Så kom der endelig føl. Diva er gået 18 dage over termin, men han var jo værd at vente på , det fine lille hingsteføl. Han skal hedde Lykkebo Charmonix og kan følges på hans egen side HER

10.05.17:
En virkelig øv dag for Pernille.
Hun havde i dag dyrlæge til begge hestene, de skulle have raspet tænder, samt vaccineres. 
Hun syntes ikke, at Mac var helt ren-gående da hun lukkede ham ud mandag og tirsdag, men ikke sådan halt. Hun syntes alligevel lige, at hun ville have taget et røntgenbillede af den begyndende ringfod, som han jo havde, da hun fik ham for 2½ år siden. Da var han i en røntgen grad på ca 1½, nu var den desværre på 3½. derfor er hun nu rådet til ikke at springe på ham mere, da det belaster ham alt for meget. Dette kan måske også være forsklaringen på, hvorfor han ikke syntes det var så skønt at springe i weekenden før. Virkelig øv. Nu må han så blive tur-hest og så måske gå lidt dressur, så længe han kan det.

06.05.17:
Fik lige et nyt billede af Double Up i dag, Cecilie , som han er i tilridning ved, har idag været oppe og sidde på ham for første gang .

05.og 06.05.17
Pernille og Mac var til stævne på Kallehavegaard fredag og lørdag. Deres første udendørs stævne i år.
Fredag startede de først en LB* B0, hvor det blev til 7 fejl, pga et stop. I Danmarks Cup LB* 1.kval. udgik de pga tre stop. Pernille valgte derfor at melde om til om lørdagen, da det ikke havde noget formål med at starte i Danmarks Cup'en , når han udgik om fredagen. Derfor blev der startet i LC B0, hvor det blev til 10 fejl, og i LB* B0 blev det til 12 fejl. En meget træls start på de udendørs stævner. 

24.04.2017:
Beverly har folet i aften lidt over kl. 20. Hun har fået et stort flot hingsteføl, som jeg tror bliver palomino. Han skal hedde Lykkebo Dirty Dancing. Far er jo Dating AT fra Tyskland . Følg Dirty Dancing HER

24.04.2017:
Beverly kan nu kalde sig elitehoppe. Jeg har ventet på, at der snart kunne komme de sidste point på hendes afkom, så hun kunne blive elitehoppe. Fandt så rytteren, som rider på Promotion, som i øvrigt er helbror til min afdøde Pandora. Hun har gjort det rigtig flot med ham, og de er blevet landsstævneberettiget i marts måned. Så fedt når det går godt med ponyerne og deres ryttere. 
Billedet er af Promotion og hans rytter Oline Schreyer Henningsen 

01.04.17:
Pernille og Mac har i dag været ude og starte til C-stævnet i Hornum, efter alt for lang en pause, syntes de vist selv. Knægten var på i dag, og det kostede vist lige det stop ved aller første spring, da Pernille lige korrigerede lidt, og det syntes Mac da bestemt ikke hun skulle, he he. Gik ellers så fint derefter, ligeledes i næste springning, hvor de fik sig en roset. Begge ridt i LC B0, det var så godt at se dem igang igen .

28.03.17:
Jeg fik lige en lille hilsen fra Line, som ejer Double Up.
Double Up er pt i tilridning hos Cecilie Petersen i Gredstedbro.

19.03.17:
I dag kom den store dag for Pernille, hun kunne få sine to heste hjem til sig selv. 
De er nu flyttet i helt nye flotte bokse, og kan leve et liv på 1. klasse.
De vil stadig kunne følges lidt her på siden .

13.03.17:
Jeg var i dag med Pernille og Mac i Sabro hos Fysioterapeut Rikke Riis.
Det var meget interessant at se. Pernille skulle ride Mac, iført en speciel designet sort stramtsidende trøje med grønne strber på. Disse striber kunne nemlig afsløre, hvordan en rytter bevæger sig på hesten, under rytter.
Pernille sad faktisk super lige på Mac. Der var lidt som skulle rettes, med brug af sædeben på volte, meget meget interessant at se. Bagefter fik Pernille også lige nogle øvelser til sig selv.
Nu håber vi det hjælper

21.02.17:
Pernille har i dag haft besøg af Fysioterapeut Rikke Riis fra Sabro, for at få lidt andre øjne på Mac. 
Pernille havde jo været ude og invistere i lammeskindssadel o.s.v. 

Det var måske lidt til grin efter Rikke's mening. Pernille fik en masse øvelser, som hun så kan begynde at lave med Mac, som iøvrigt fik meget ros for sin smidige gang, og ellers så rigtig fin ud i huld og pels ( som jeg jo altid har sagt om ham, he he)
De skal så komme til kontrol hjemme hos Rikke d.13.marts.

21.01.17:
Anna og Concordio var til deres anden udenby's stævne. de var i HURK og startede en LC1 breddeklasse. De fik 61.400 % , det blev ikke til nogen placering, men med rutine , så skal det nok komme. Har gjort store fremskridt hen over vinteren.

12.01.17.
Pernille var i dag hos kiropraktor med Mac. Hun fik at vide, at den sadel, som hun gav mange penge for at få stoppet korrekt til ham sidste år, overhovedet slet ikke passede til ham.
Han var nærmest ødelagt i ryggen, efter hendes mening. Pernille blev rådet til at få sig en lammeskindsadel, som hun så skal ride i de næste 3-4 måneder for at få hans ryg i orden igen.

02.01.17:
En rigtig øv dag at starte det nye år med.
Lykkebo Cayla er i dag blevet slagtet. 
Hendes højre forben er nu så drejet (måske på grund af en meget parallel forskudt pibe) at hun har været konstant halt i en måned, og det var ikke nogen fremtid for hende. Dyrlægen har været inde over. Hun var jo ellers tænkt som  min afløser for Beverly, men sådan skulle det desværre ikke gå. 
R.I.P. smukke Cayla

Seneste kommentarer

25.03 | 11:44

hejsa. har i nogle ponyer til salg pt

16.03 | 17:09

De 4 føl født hos dig, er de ikke registreret i DV, kan nemlig kun se 4 afkom på hende ialt . 3 født hos Poul Erik, og så din Chili

16.03 | 17:00

Hej Irma,
Har aldrig fået svaret dig, men der kom lige en anden besked, og så dukkede din jo op igen.
Jeg kan se, at Chilli Nørrekær har været aktiv ved stævner i 2018 og 2019 i både spring og dressur

16.03 | 16:52

Hej Christina,

Britta har aldrig haft et føl efter A-Dur, som hed Majbritt

I 92' havde Britta hingsteføl efter Seewind.

Del siden